Da jeg fyldte 50 år, forærede jeg mig selv en horoskoplæsning i fødselsdagsgave. Jeg valgte den gode Holger Stavnsbjerg og igennem halvanden time blev jeg blæst bagover. Foran mig sad en mand, der kunne fortælle om ting, der foregik i mit inderste og som ingen andre havde italesat på den måde før. En af de ting han sagde til mig var, at jeg måtte have oplevet en stor del smerte, død og lidelse. Og ja, det har jeg fra tidligt i livet.
Det sværeste jeg har oplevet iblandt al min lidelse, det er at se nære familiemedlemmer eller nære venner leve et selvdestruktivt liv, imens jeg er tilskuer til, hvordan at de gradvis tager livet af dem selv. Udover lidelse i mit liv, besidder jeg også en enorm kampånd. Så i starten kæmpede jeg mange intense kampe for familiemedlemmerne/vennerne i et forsøg på at få dem til at omlægge deres livsstil. Løbende måtte jeg dog se min indsats nytteløs og indse min magtesløshed. I nogle tilfælde måtte jeg sige til vedkommende, at jeg ikke kunne se dem i kortere eller længere perioder. I andre tilfælde, valgte jeg at acceptere at være tilskuer til selvdestruktionen, blot for at forblive i nærheden af de pågældende personer, uden at hele tiden forpeste luften med mine formaninger.
I denne tid kan jeg se, at mange andre mennesker er endt i samme situation, når de står overfor, at deres nære ønsker at få vagsinen. En situation som jeg selvfølgelig også selv står i.
De selvdestruktive mennesker var ikke selvdestruktive, hvis de kunne lade være, så meget har jeg da lært. Og der kan være mange måder at være selvdestruktiv på. Men vejen til at ændre på en selvdestruktiv adfærd går igennem ens eget indre. Den går ikke igennem ens ydre og dermed igennem andre mennesker. Al udvikling igennem et menneskeliv sker igennem indre udfordringer, og de kan optræde i mange former. Det kan for eksempel være tendens til selvdestruktiv adfærd eller det kan være som tilskuer til andre menneskers lidelser. Men alle menneskers udfordringer skal klares på de indre planer.
Som livet har lært mig, bliver man nogle gange nød til at stille sig ud i et større perspektiv. Man må huske sig selv på, at vi er sjæle på rejse ned i en fysisk krop. Og når kroppen dør, lever sjælen videre, indtil den igen beslutter sig for at rejse ned i en krop. Når et menneske dør, slipper det derfor for sine lidelser. Det gør de tilbageblivende ikke. De står tilbage med stort savn og svær lidelse ved ikke længere at kunne være i selskab med den døde.
Hver gang jeg har oplevet at nogen af mine nære døde, led svære lidelser eller levede et destruktiv liv, har jeg derfor måtte forstå, at den lidelse jeg oplevede ved at være tilskuer, VAR MIN LIDELSE, og var mit livs udfordringer. Det var min lidelse jeg måtte tage mig af for, at jeg kunne blive den bedste udgave af mig selv overfor de nære. Som sagt var den bedste udgave af mig selv ikke den samme i alle mine familierelationer/venskaber. Jeg måtte manøvre individuelt overfor hvert enkelt menneske.
At blive den bedste udgave af mig selv igennem alle disse lidelsesfulde møder med andre mennesker, har til gengæld lært mig alt det jeg kan om følelser og livsudfordringer. Jeg ved af erfaring, hvordan at vi kan udvikle os selv igennem ALLE slags lidelser. Og når vi har gjort det, bliver vi stand til at stå i vores egen energi – i vores eget lys – og forsøge at være så stor støtte for vores familie og venner, som det er os muligt uden, at vi selv vakler. Ved at kunne stå og lyse i sig selv, er vi det bedste forbillede, vi kan være for andre. Og hvordan de vælger at anskue dette lys, må vi acceptere er noget, de selv bestemmer. Vi er ikke herre over andres beslutninger og skal ikke ønske at blive det. Vi skal acceptere, at hvert eneste menneske har brug for den læring, som er i den situation de står i. Og som det vel snart er gået op for de fleste, så står vi i historisk udfordrende tider.
Vi har selv valgt at inkarnere på dette tidspunkt under de forhold, vi er omgivet af. Det samme har alle andre mennesker omkring os. Et af vilkårene under en jordisk inkarnation er DEN FRIE VILJE. Vi kan og skal ikke ændre på dette vilkår. Vi skal ære det, og ære hvert enkelt menneskes valg, så længe det ikke tages for bevidst at skade andre. Når andres valg og adfærd smerter os selv, så må vi forstå, at vi selv har et valg om, hvordan vi vil forholde os til denne udfordring.
Det er vigtigt for os at forstå, at vi er i gang med at lære, at livet er meget større end vi troede. Vi skal udvide vores perspektiv på mange ting og rumme mange ting på nye måder. Vi skal se mennesker som sjæle og ikke som fysiske individer. Vi skal acceptere deres valg, og selv tage os af vores egne smerter. Vi skal hæve vores blik op og se mere af himlen og den åndelige verden, så vi kan få den ind som en implementeret del af det fysiske liv. Det vil gøre det meget lettere at bære den smerte, som et jordisk liv påfører os.
Som jeg gentager ofte når jeg skriver mine opslag, så møder vi udfordringer fordi vi skal MÆRKE LIVET. Det er det, som livet går ud på. Der er to vigtige ting at vide om den proces, som foregår når vi mærker livet. En ting er, at det er meningen med livet at mærke livet. En anden ting er, at når vi mærker livet, så transformerer vi energi. Du kan læse mere om transformation i dette link: TEORI OM LIVETS FORMÅL 8 – Transformation (lonehjorth.dk)