Når jeg fortæller folk, at vores hovedmedier ikke er til at stole på, så har jeg ofte oplevet at blive mødt med spørgsmålet: Når du siger, at man ikke kan tro på disse medier, hvad får så dig til at tro på de andre medier, du følger?
Og det er jo et yderst godt spørgsmål, for hvem og hvad skal vi egentlig tro på? Og hvornår VED vi egentlig noget. VED vi noget, når det er blevet sagt i TV-avisen, af vores skolelærer, af vores statsminister eller vores sundhedsmyndigheder? Hvornår er vi i stand til at erklære: At dette VED vi? Og hvornår TROR vi på noget? Og hvem gør vi til de autoriteter, som det er værd at tror på?
Der ligger et modigt valg i at sige, at dette VED jeg, er på denne måde. Men, der kan også ligge en indskrænket stædighed og uoplysthed i udtalelsen. Det meste af det jeg skriver i mine bøger, er skrevet som ’fakta’ altså noget jeg VED. Men, meget lidt af det, ville jeg kunne ’bevise’ ud fra en 3D videnskabsforståelse. Men jeg kan ikke skrive, at jeg TROR, at tingene er på den måde, jeg skriver i mine bøger. Jeg må tage det modige valg, og turde stå ved, at jeg siger, at jeg VED at tingene er på denne måde. Så må folk selv vælge, om de vil læse mine bøger, og om de vil tro på det, jeg skriver.
For her kommer vi ind på, det JEG VED, at vi alle skulle lære i 2020. Vi skulle hæves i vibration, gå fra 3D til 5D og vækkes spirituelt og åndeligt og hele jorden skulle sparkes ind i THE GREAT RESET.
Så når jeg kan sige, at Trvmp bliver indsat som præsident, så er det fordi, at jeg har gjort min research. Jeg har ikke regelmæssige samtaler med ham eller andre i hans nærhed, så egentlig kan jeg ikke sige, at jeg VED at udfaldet bliver således. Men, jeg har søgt informationer hundredvis af steder fra, samtidigt med at jeg har set vores hovedmedier i Danmark, og ud fra en vurdering af alle disse data, føler jeg mig i stand til at lave denne udtalelse og andre lignende udtalelser. Jeg har altså valgt at TRO på nogle andre kilder end vores hovedmedier, fordi jeg har brugt UTROLIG lang tid på at researche disse kilder og ikke bare sætter mig i sofaen og tager Kaare Qvists ord for gode varer. Derfor vælger jeg at skrive, som jeg gør, men jeg er samtidigt parat til at lægge mig fladt ned, hvis jeg tager fejl og har fejltolket mine kilder.
Når vi skal vågne, som konsekvens af 2020, så gælder det delvis kollektivet. Men hvert eneste menneske skal vågne op selv. For at gå fra 3D til 5D kræver, at du udvikler dig åndeligt og, at din vibration bliver højere. Og det svarer til, at du skal MODNES. Du skal blive lidt mere ’voksen’, tage lidt mere ansvar for dig selv og gøre dig selv til autoritet overfor, hvad du gør og vælger. Men, man bliver ikke åndelig moden og selvstændig ved at spørge andre, hvad de synes man skal gøre. Man modnes åndeligt, når man er i stand til at vurdere sine udfordringer og vælge sine kilder med omhu. Man bliver lokket i fæller for, at det bliver endnu sværere at finde svarene. Man bliver testet på sit intellekt, sin udholdenhed, sin disciplin og meget andet. Alt sammen udfordringer, som hører den åndelige udvikling til.
På et tidspunkt, så begynder man at TRO på sin indre stemme og TRO på, at denne er forbundet til noget højere, klogere og mere indsigtsfuldt. Når man TROR på denne indre kanal, så føler man sig i stand vil at turde sig, AT DETTE VED JEG!