HVEM SKAL REGERE OS I FREMTIDEN?

Vi er midt i en krise, som mange tror handler om en influenza. Men ’sygdommen’ er egentlig en petitesse i forhold til den større dagsorden, som jorden for tiden er underlagt.

Som det efterhånden begynder at gå op for folk, så har vi problemer med de mennesker, som regerer os. Det gælder både national og globalt.

Vi er ved at tage et enormt evolutionært udviklingstrin, og skal dermed gå fra ét stadie til et nyt stadie. Når livet på jorden udvikler sig, sker det efter principperne i den 4. stråle energi (Harmoni igennem konflikt), hvilket betyder, at vi lærer ved at gå igennem store konflikter. Konflikterne opstår imellem poler, og der har på jorden været mennesker, som var lavt udviklede og mennesker, som var højt udviklede, og disse har virket som hinandens modpoler. En positionering, som var nødvendig for at, udviklingen forløb fremad, som den skulle.

Nu er vi kommet til en ny fase, hvor mange lavt udviklede mennesker er fortrængt. Sagen er nemlig, at de havde været så smarte at indtage de mest centrale magtpositioner i verden, og derfor besad en langt større magt end deres antal og ’klogskab’ berettigede dem til. Egentlig er de jo berettiget til deres magt, hvis de har tilkæmpet sig den. Sådan er loven på jorden. Vi har alle vores frie vilje, hvilket kan medføre sådanne situationer.

Menneskeheden har haft svært ved at komme ud af den undertrykkelse, som disse magthavere har påført dem igennem rigtig lang tid. Og derfor har mange meget højtudviklede individer inkarneret ned på jorden, for at hjælpe til i dette evolutionære fremskridt.

Vi har højt udviklede individer siddende på centrale og altafgørende magtpositioner nu, så egentlig er vi regeret af højt udviklede mennesker. Men sagen er, at det udviklingstrin menneskeheden skal tage, det kræver, at de bliver i stand til at regere sig selv mere end før. De skal lære at tænke selv, beslutte selv, diskutere selv og blive enige selv, uden at det kræver, at der er højere udviklede individer i nærheden til at hjælpe dem. Og det skal ske i langt mindre grupper, end de for nyligt afgåede magthavere har lagt op til igennem de sidste mange år.

De højt udviklede individer, som har magten nu, vil os det bedste. Og det bedste på vores nuværende evolutionstrin, det er at lære at klare os selv. Når man er højt udviklet ønsker man ikke at tilrane sig magt. Når man er højtudviklet, har man magt, og et af vilkårene ved at være højt udviklet, det er, at man er i stand til at bruge sin magt til det højeste gode for alt. Er man lavt udviklet, vil man have magten over andre. Er man højt udviklet, ønsker man at stimulere styrken i andre, for at lære dem, at få magten over sig selv.

Så dem der skal regere os i fremtiden, er i langt større udstrækning OS SELV. Magten vil blive decentraliseret i takt med, at den nye teknologiske udvikling giver lokalsamfund helt nye eksistensmuligheder. Vores energisystemer, affaldssystemer, kommunikationssystemer mv. vil blive anderledes og udradere mange problemer. De problemer, som vi står overfor i de decentraliserede nye formationer, det er, at folk skal se at få lært at være imødekommende, dialogsøgende og tale pænt til hinanden. Og de skal lære ydmyghed overfor mennesker med større indsigt end dem selv. Og den tid vi lige har været igennem, har jo i mange tilfælde tydeliggjort hvem, der besidder dyb indsigt og hvem, som ikke gør.

Og i vores nye selvstyrende lokalsamfund, skal så til at diskutere hvad indsigt er. Og hvad visdom er… og vi skal diskutere meget mere 🤍

Lukket for kommentarer.