Hvis man læser i stjernerne, har det længe været tydeligt, at året 2020 ville blive helt specielt. Året har vel egentlig også levet op til disse forventninger indtil nu, men vi har stadig mere i udsigt. Et af de helt centrale emner, som skal transformeres i 2020, er de magtstrukturer, som vi har levet under i de sidste ca. 2000 år. I disse år har vi været styret af en maskulin ledelsesstruktur, hvor at mændene har haft magten i samfundets overordnede strukturer. Kvinderne har haft megen magt, men det har været i de personlige, hjemlige og familiære strukturer. De eksterne og samfundsmæssige strukturer er bygget op af mænd.
Igennem de sidste specielt 100 år, har vi haft en enorm materiel fremgang. Vi er blevet rigere, sulter mindre og vi har fået teknologiske fremskridt, som gør at vores fysiske pligter er meget nemmere at udføre. Der er også mange andre områder, som har oplevet stor fremgang og udvikling. Men vores magtstrukturer i samfundet fungerer stadig efter de principper, som er blevet grundlagt igennem 2000 års maskulint styre.
Når stjernerne fortæller, at 2020 er et specielt år, så skyldes det at Jupiter, Saturn og Pluto opholder sig i Stenbukkens tegn i stort set hele 2020. Nogen tidspunkter står de præcis samme ’sted’ (grad) på himlen, og resten af tiden står de i nærheden af hinanden. Dette har været med til at fremprovokere hændelserne, som vi har set i 2020, men nu står vi overfor at Mars går i ’aspekt’ til disse tre planeter igennem 4 måneder. Det giver hændelserne, som vi allerede har set i 2020, en ny udvikling og specielt magtstrukturerne skal og vil blive påvirket.
Vi vil ikke se slutresultatet i 2020, men vi vil se at fundamentet bliver rystet i magtens korridorer. I den første fase af 2020 fik magthaverne fuld mulighed for at udfylde deres magthaverrolle og vise hvad de kan og hvordan de vælger at løse problemerne. Vi har set hvilke værktøjer, som de vælger at tage i brug, men mest af alt har vi se hvilke verdens- og menneskesyn som magthaverne er styret af.
Hele dette jordskælv under magtstrukturerne vil blive stærkt påvirket af energierne de næste 4 måneder, og hvert enkelt menneske vil opleve sine egne energipåvirkninger. Vi bærer nemlig alle på en kollektiv samfundsbyrde fra disse 2000 års magtstrukturer. Hvad enten vi i dette liv føler, at vi er blevet undertrykt af magten, eller vi selv har været en del af magten, så vil vi alle have tilstande indeni os, som skal transformeres igennem de næste 4 måneder.
Energierne, som påvirker os de næste 4 måneder, vil måske ikke føles som en dans på roser, men de kommer for at frigøre os fra de gamle magtstrukturer. Hvert menneske skal frigøres, så vi kan nå ind til vores inderste personlige potentiale og vi skal så turde udleve potentiale. Når magtstrukturerne nedbrydes, er der ikke nogen, som kommer og fortæller os hvad, som er rigtigt og hvad vi skal gøre. Det skal vi selv finde ud af, og det kan virke skræmmende. Vi skal derfor kæmpe mange kampe på både de ydre planer, men bestemt også på de indre planer. Alt som findes i det ydre, er skabt af vores alle sammens indre.
Energiprocessen i de kommer 4 måneder vil være meget varierende. Energien vil i nogle uger bygges op, så vil den udløse noget, så vil den heale noget og derefter gennemgå sammen fase igen. Nogen gange vil to energifaser forløbe parallelt. Så der vil blive nok at holde styr på, og du kan gøre meget for at denne proces kommer til at forløbe bedst muligt. Du skal blot begynde at lære dig selv om energiarbejde, og der er masser af information at hente i min teori om livets formål, min YouTubekanal, min hjemmeside og i mine bøger. Der vil være kulminations- og vendepunkter på følgende datoer: 30/9, 9/10, 19/10, 14/11, 23/12, 6/1, 13/1