Vi står nu midt i, at en masse ting afsløres. Der var mennesker, som gik i flok i den retning, som myndighederne og medierne sagde, at de skulle gå. Og så var der andre mennesker, som gik i en helt anden retning. Og hvorfor gjorde de så det? – det vender jeg tilbage til senere i dette indlæg.
Først vil jeg gerne rundt om det regnskab, som vi står overfor snart at skulle gøre op. For hvad er det egentlig for et regnskab, der er opstået og, hvem skylder hvem hvad.
Der er jo i princippet ingen skam ved at følge flokken. Men der opstår nogle personlige udfordringer og mellemregninger alt efter, hvordan flokken opfører sig. Hvis flokken ikke opfører sig ordentlig, så bliver der personlige regninger, som skal betales. Hvis flokken opfører sig strålende, så bliver der personlige præmier at høste. Men hvad er ordentlig opførsel?
Det var der regler om tidligere, men vi er gået igennem turbulente tider, og disse tider har til formål at skabe nye regler for ordentlig opførsel. Senere vil vi alle forstå meget mere af, hvad der er ordentlig og uordentlig opførsel. Men først skal vi prøves. For vi er igennem en ’spirituel krig’. Det betyder, at vi bliver prøvet på vores indre lydighed fremfor vores ydre lydighed. Vi bliver prøvet i at lytte til vore indre, vores hjerte og vores intuition, og så bliver vi prøvet i vores mod til at kunne gå egne veje, hvad modstand der end må opstå. Det er hårde prøvelser, og det er nemmere at bare læne sig op af den store flok og af myndighederne – så kommer man ikke i modvind, tror mange.
Men fordi, at vi ikke er i en fysisk krig, men er i en spirituel krig – så gælder altså helt nye regler om, hvad som er ordentligt og hvad som ikke er. Og her er det så, at vi kommer til de mellemregninger, som skal gøres op og beregninger af, hvem som skylder hvem hvad. For der er nogen fra flokken, som ikke troede på dem, som gik deres egne veje. De forstod måske ikke, hvor disse mennesker gik deres egne veje, og det er sådan set ordentlig nok. Men når der er noget, som man ikke forstår, så må man undersøge det. Det er ikke nok bare at sige, at dem, som går deres egne veje, de er tossede fordi, at det siger flokken. Det er er uordentligt.
Når man har valgt at følge flokkens veje, så må man også se på, hvordan flokken opfører sig. Opfører den sig ordentligt efter ens egne standarter, så kan man blive i flokken og føle sig hjemme. Men opfører flokken sig ikke ordentlig, så må man forlade flokken. Ellers vil man i sidste ende blive stillet til regnskab for, hvad flokken gjorde.
Og det kan godt være, at man ikke var bevidst om, hvad flokken gjorde – men her klapper fælden i forhold til, at det er en spirituel krig. For her skal vi som sagt lytte til vores eget indre og finde vores mod – men vi skal også udvikle vores bevidsthed overfor, hvem vi selv er og, hvad vores omgivelser er. Og hvis man bare har fulgt flokken blindt i de sidste 4 år og ikke gjort sig bevidst om, hvad flokken stod for og, hvordan den opførte sig overfor dem, som gik deres egne veje – så vil regnskabets time omfatte to ting. Delvis en brat bevidstgørelse i, hvem man har gået i flok med i de sidste 4 år. Og delvis en stærk følelsesmæssig udfordring.
Bevidstgørelsen kommer i takt med, at man tør erkende de informationer, som strømmer ud i verden nu. Og de følelsesmæssige udfordringer kommer i takt med, at man skal kigge de mennesker i øjnene, som man ikke var i flok med i de sidste 4 år. Hvis man turde gå sine egne veje og lytte til alternative kanaler, så bliver man stillet overfor den udfordring at skulle se mennesker fra den anden flok i øjnene og mærke, hvad man har behov for. Det samme gælder for dem, som ikke gik egne veje.
Der vil være et kollektivt regnskab, men det er ikke op til individet at gøre op, det tager andre sig af. Hvert individ skal forholde sig til sit eget regnskab med andre individer. De skal se de mennesker i øjnene, som de har et regnskab at gøre op med. Måske skal det gøres op nu her på jorden og man skal videre sammen. Måske skal man skilles og regnskabet gøres først op efter, at man er død og karmaregnskabets time er kommet. For det hele handler jo i bund og grund om karma. Kollektiv karma – men for os hver især først og fremmest om individuel karma.
I dag læste jeg om en ’ekspert’, som havde nogle gode råd til forældre vedrørende elitesport. I forbindelse til præsentationen af disse råd sagde vedkommende, at han havde været en af dem, som lavede alle de forkerte ting for 20 år siden og derfor vidste han nu, hvordan man skulle gøre. Sådan nogle mennesker findes. Og dem vil vi enten være eller skulle møde i fremtiden. Der vil være politikere som siger, ja – jeg tog fejl tidligere, men nu står jeg klar til at prøve igen. Bare stol på mig og jeg vil sørge for, at det bedste for dig bliver vedtaget. Så udfordringen vil være – skal man stole på sådan en ekspert eller sådan en politiker – og hvorfor skal man og, hvorfor skal man ikke.
Det samme gælder det regnskab, som skal gøres op imellem individer. For der vil være mennesker, som gik sine egne veje og fik ret i det, som de valgte at tro på. Hvis du er sådan en, så vil du komme til at stå overfor mennesker, som ikke troede på det, du sagde i 4 år – og måske siger de undskyld, men derefter lytter de ellers ikke til dig og forsætter med at tro på andre end dig. Det disse mennesker gør, det er, at de ikke respekterer dig og det, du står for. Så enkelt er det. Og det nytter ikke noget, at folk kommer og siger – selvfølgelig respekterer jeg dig, det har jeg altid gjort og, det vil jeg altid gøre. Hvis de ikke forholder sig til dig på en dybere måde, så er der ikke indhold i ordet respekt. Så er det tomt. Og her er det igen, at vi vender tilbage til den spirituelle krig.
Jeg er et af de mennesker, som mange udskammede og ikke lyttede til. Og grunden til at jeg valgte, hvad jeg gjorde skyldtes, at jeg lyttede til mit indre og mærkede efter, hvordan tingene føltes for mig. Jeg gjorde ikke, som andre sagde jeg skulle. Jeg gik mine egne veje og fulgte mit hjerte hver dag. Og mennesker, som ikke forstår, hvad dette går ud på – de forstår heller ikke, hvordan man respekterer et menneske som mig og andre, der gjorde ligesom jeg. Så enkelt er det.
Vi som gik vores egne veje må have forståelse for, at folk som ikke kan og tør lytte til deres eget indre, de lytter til medier, myndigheder og majoriteten generelt. Men vi skal ikke acceptere, at disse mennesker har ret. For det har de ikke – når vi taler om en spirituel krig. Og hvem har så besluttet, at det er en spirituel krig, kan man spørge. Og det har vi hver især fra det perspektiv, som vi lever. Jeg har forklaret det mange gange via mine beskrivelser af opstigning til 4D og 5D. Hvis du stadig lever i 3D, så fatter du ikke folk, som er rejst op i 4D og 5D. Sådan er det bare.
Derfor bliver der igen stillet krav til dem, som gik deres egne veje. De skal gøre det igen. De får langt mere medvind i fremtiden, end de har haft i de sidste 4 år – men de skal blive ved med at gå deres egne veje. De skal ikke bare følge en ny flok og tro på dem. Ja, mange skal finde nye flokke – men de skal ikke stoppe med at mærke deres indre, høre på deres hjerte og følge deres intuition.