TEORI OM LIVETS FORMÅL 3.2 – Vilkår for min teori del 2

Begrænsninger

Vi har slet ikke nok ord og formuleringer i vores nuværende sprog til at kunne dække det jeg vil fortælle i min teori. Men jeg har forsøgt at beskrive teorien så godt som det var muligt, med de ord jeg har til rådighed, og enkelte steder har jeg opfundet nye ord til lejligheden.

Jeg møder også begrænsninger når jeg skal italesætte energierne, fordi energier i virkeligheden skal mærkes og opleves før at man erfarer deres fulde egenskaber. De har så mange dimensioner og kvaliteter at man ikke kan beskrive dem fyldestgørende ved at bruge vores todimensionelle sprog og nogle figurer. Dette ville formodentlig have hjulpet præsentationen af denne teori, hvis jeg har inkluderet flere praktiske eksempler. Men det ville have gjort præsentationen for lang, så jeg må henvise til mine bøger for hvad angår eksempler på hvor min teori kommer i spil i det praktiske liv.

Nogle af mine beskrivelser er symbolske. Tidbestemmelse af perioderne med Lemurien og Atlantis er delvis symbolske, balancelinjens beskrivelse og udsving er også forenklet og ikke mindst de 12 strålers farver og adfærd er forenklede.

Menneskeracens og det enkelte menneskes åndelige udviklingsniveau vil altid udgøre grænsen for, hvad som er muligt at forstå. Derudover er vores hjernes evne til at fornemme abstrakte mønstre endnu så begrænset, at vi har svært ved at omdanne vores samlede sansning af energierne til en forståelse vores hjerne kan rumme. Energiernes bevægemønstre er så abstrakte og avancerede og med mange dimensioner, at vores hjerne endnu ikke kan rumme hvordan de ser ud og vores tekniske hjælpemidler endnu ikke kan visualisere dem.

Slutteligt omkring begrænsninger har jeg et problem med ordet følelser og det at føle, fordi alle ved hvad følelser er og hvordan de føles. Men ingen ved rigtigt hvordan de ser ud og i hvilken form de eksisterer. Dette prøver jeg i denne film at præsentere en teori for, men det er vigtigt først at forstå, at en følelse er en ENERGI. Altså en ’ting’ eller noget virkeligt. Og når vi føler, er dette en PROCES.

Lukket for kommentarer.