TEORI OM LIVETS FORMÅL 6 – Energiindstillinger

6 – ENERGIINDSTILLINGER

Udover at de 12 stråleenergier (BAE) indeholder deres egenskaber, så fungerer de også i forskellige systemer. Dette er et område som ligger lidt udenfor mit nuværende forskningsområde, og som jeg derfor kun nævner ganske kort i denne film.

På den ene side er astral energi som vand der flyder og er helt uden fast strukturer. På den anden side har astral energi forskellige bindinger, som skaber en struktur som energien kan flyde i og omkring.

Astral energi på jordisk plan er i og omkring levende væsener. Astral energi på sjæleligt og åndeligt plan, eksisterer i det som jeg vil vælge at kalde levende æteriske væsener. Derudover eksisterer nogle meget udviklede væsener på de ikke-jordiske planer, hvoraf nogle af dem er dem vi kalder ærkeengle. Ærkeengle er både bærere af og kanaler til de 12 stråleenergier og hver ærkeengel har typisk én af de 12 strålenergier som deres ekspertområder.

De strukturer som universet er opbygget af, virker også som en slags skelet eller struktur for de astrale energiers forankring. Disse strukturer kender vi fra matematisk og geometrisk videnskab, og de findes i alle levende væsener.

De astrale energier har også forskellige indstillinger, hvoraf de mest kendte er den maskuline og den feminine indstilling, der bevirker at energierne for eksempel enten er aktive, handlende og udadvendte som ved maskulin indstilling og afventende, tolerante og indadvendte ved feminin indstilling.

Lukket for kommentarer.