Vi lever i de mest fantastiske tider, men spørgsmålet er måske, om vi har opdaget det.
Der foregår noget på mange planer. Det øverste lag er synligt for os men, der foregår mange andre ting på de underliggende lag. De underliggende lag er bare ikke lige så synlige for os, af mange forskellige grunde.
Hver eneste af os står på tærsklen mellem noget gammelt og noget nyt. Hele verden står på denne tærskel. Alt er ved at gå igennem en proces, hvor det bringes frem imod noget helt nyt og det, som er specielt ved denne overgang, det er, at det meste af det vi kender fra fortiden, slet ikke kan bruges i fremtiden. Den nye verden kræver noget helt nyt end det, vi lærte i den gamle verden.
Jeg har kaldt dette opslag YDMYGHED fordi, at jeg har fået vist en scene, der viser en fortid og porten til en fremtid. Fortiden bliver fremstillet på en måde, hvor hvert eneste menneske er ’forkælet’ på en eller anden måde. Mennesker er forkælet på hver deres individuelle måde, men også på generations- eller gruppeagtige måder. Jeg bliver vist, hvordan at velfærdsstaten har gjort nogle af de ældre generationer forkælede ved, at velfærdsstaten er udnævnt som løsningen på de fleste af deres problemer. Vi har også en curlingbørn generation, hvor mor og far har forkælet deres børn ved at forsøge at løse alle børnenes problemer. Vi har grupper af mennesker, som er forkælet af fagforeninger, der har kæmpet deres kampe for bedre arbejdsvilkår. Og jeg bliver vist mange flere forskellige typer forkælelser af både individer, generationer og grupper.
Og det næste er så, hvad betyder ordet ’forkælelse’ egentlig i denne sammenhæng. Det skal nemlig forstås ved, at samfundet og borgerne i lang tid har forskubbet ansvaret for det enkelte menneske. Jeg får vist, hvordan at vi mennesker er helt forvirrede overfor hvem, som skal løse de problemer vi har, fordi vi er vokset op i denne ansvarsforskubbede verden. Mennesker er ikke vandt til at tage 100% ansvar for dem selv. De er alle sammen en lille smule forkælede og en lille smule umodne. Nogen meget lidt, og nogen noget mere.
Da jeg modtog dette billede, var min reaktion, at jeg følte mig provokeret. Jeg har haft lagt enormt ansvar på mine skuldre siden jeg var helt ung, og jeg er af den opfattelse, at jeg har taget 100% ansvar for mig selv hele mit liv igennem. Og her er det, at YDMYGHEDEN kommer ind i billedet. For det jeg har været igennem i de sidste 7 år, har gjort, at jeg VED, at der er større kræfter på spil, end vi ofte er bevidste om i vores liv. Og jeg har lært at være ydmyg overfor, hvad jeg tror jeg ved. Jeg har måtte erkende, at den opfattelse af verden jeg dannede mig igennem, hvad jeg så og blev fortalt af min omverden, slet ikke omfatter det, som fremtiden kommer til at indeholde.
Vi står overfor THE GREAT AWAKENING, og jeg bliver vist hvordan, at denne delvis indeholder vores opvågning til hvem vi er. Men vi skal også vågne op for en helt ny type verden, end vi NOGENSINDE har oplevet før. Hver eneste af os havde en vibrationsfrekvens, da vi blev født ind på jorden. Hver eneste af os, vil blive hævet i frekvens. Vi vibrerer ikke alle på samme frekvens og vi ændrer ikke alle vores frekvens lige meget. Men ALLE bliver hævet, det er en del af THE GREAT AWAKENING.
Når vi vibrerer på én frekvens, svarer denne til de erfaringer og oplevelser vi har haft igennem alle vores akkumulerede inkarnationer. Man kan ikke smutte en tur op på en højere frekvens for at afprøve, hvordan det føles at være på denne frekvens. Man kan kun opleve en frekvens ved at blive hævet i ens indre frekvens, og dermed automatisk blive flyttet op fra det gamle niveau til et nyt niveau. Disse flytninger sker på de energimæssige planer og har konsekvenser på de energimæssige planer. De har også indflydelse på vores jordiske liv, men slet ikke så meget, som de har indflydelse på vores energitilstand.
Og derfor skal vi være ydmyge. For vi kan ikke se ret meget af den energimæssige dimension fra et jordisk perspektiv. Vi kan se det jordiske perspektiv fra vores energimæssige perspektiv, men ikke ret mange af os, kan hejse os selv op til det højere energimæssige perspektiv og se os selv herfra. Men vi kan kontakte vores åndelige vejledere igennem vores indre intuitive forbindelse, og de kan beskrive verden for os set fra det højere perspektiv.
Vi har derfor mange ting vi bør være ydmyge overfor. Vi bør være ydmyge overfor, at vi ikke kan se ret meget af helheden fra et jordisk perspektiv. Vi bør være ydmyge over, at vi har et hav af åndelige hjælpere omkring os, som udelukkende arbejder for, at vi skal komme igennem vores livsrejse på jorden og opnå det afkast denne rejse resulterer i. Vi bør være ydmyge over, at vi har fået lov til at være på jorden på dette tidspunkt af historien, hvor der er så ufattelige udviklingsmuligheder for at hæve vores indre energifrekvens 🤍