DE TRE PLANER

Vi lever egentlig på tre planer. Faktisk lever vores samlede sjælsenergi på flere planer, men med den nuværende jordiske inkarnation, som hvert menneske er på vej igennem, så er der tre planer vi bør være bevidste om.

Vi skal alle hele tiden huske på, at vores BEVIDSTE udgangspunkt er det jordiske og helt lavpraktiske plan. Ja, vi stammer oprindeligt fra de højere planer, men formålet med denne jordiske inkarnation, handler om det JORDISKE PERSPEKTIV. Det vil sige, at vi er energi – men energien er på rejse i den jordiske dimension.

Man kan beskrive de tre planer som:

  1. Det jordiske/fysiske plan = 3D / den 3. dimension
  2. Det energimæssige plan = 4D / den 4. dimension
  3. Det åndelige plan = 5D / den 5. dimension

For hvert plan gælder princippet om ’ÅRSAG / VIRKNING’

  1. Det jordiske princip kender du så udmærket. Når du holder et glas vand i hånden og vender det om, så bliver der vådt hvor vandet lander. ÅRSAG = du vender glasset. VIRKNING = noget bliver vådt.
  2. Det energimæssige plan handler om, hvad motiverede dig til at vende glasset. Du fik en energimæssig impuls (en tanke eller en følelse) og enten vente du glasset eller du undlod at gøre det. ÅRSAG = energimæssig impuls såsom en tanke, en følelse, en trang, en indskydelse. VIRKNING = din handling på det jordiske plan, altså valget om at vende eller ikke vende glasset.
  3. Det åndelige plan handler om, hvorfor du er, hvor du er, stående med dit glas i hånden. På det åndelige plan findes den højere del af din sjæl og den sender sin energimæssige impuls ned til det energimæssige plan. Du står, hvor du står – værende i den sociale sammenhæng, som du er i – med den tidligere livserfaring, som du har osv. Med dette udgangspunkt signaler din sjæl på det åndelige plan, den retning du bør tage i livet for, at du får de oplevelser, du har planlagt i din livsplan. ÅRSAG = indholdet i din livsplan. VIRKNING = energimæssig impuls afsendt fra 5D til det energimæssige plan 4D.

Som du kan se, så er hierarkiet imellem de tre planer således, at 5D sender signaler til 4D, som så sender signaler til 3D.  Hierarkiet er ikke fra det jordiske plan og op, men fra det åndelige plan og ned.

Ved at forstå dette princip, vil du forstå, at det, der sker på det fysiske plan, udspringer af aktiviteter på det energimæssig plan. Det, der sker på det energimæssige plan, udspringer af inspiration og aktiviteter på det åndelige plan.

Det, som vores inkarnationer på dette tidspunkt af jordens historie går ud på, handler om at øge bevidstheden – og dermed efterfølgende handleevnen – på ALLE tre planer. Dette vil jeg beskrive med følgende eksempel.

En mor eller far har en konflikt med deres barn. På det jordiske plan, gør barnet noget. Måske opfører det sig larmende eller provokerende. Det udfordrer mor/far og de irettesætter barnet. Første gang dette sker, er der forholdsvis ro på. Når hændelsen gentager sig, begynder følelser i både voksne og børn at blive stærkere. Oprindeligt havde barnets adfærd udspring fra 4D, det vil sige, at barnet opførte sig, som det gjorde, på baggrund af en energimæssig aktivitet. En energimæssig aktivitet er oftest en følelse, som i dette tilfælde kunne være at barnet havde brug for forældrenes opmærksomhed for trøst eller anden omsorg. Mor/far responderer først i 3D med at irettesætte barnet. Men også denne handling udsprang af en impuls fra det energimæssige plan. Det kan være at hændelsen foregår i supermarkedet og den energi, som mor/far påvirkes af, er en frygt for at virke pinlig og ikke at have styr på sit barn. Udspillede hændelsen sig hjemme, kunne det være, at mor/far var midt i en aktivitet og følte sig forstyrret.

Det er altså ikke selve den fysiske provokation fra barnet eller den fysiske respons på provokationen hos forældrene i 3D, som er de hændelser, der styrer forløbet. Hierarkisk er det de energimæssige impulser fra 4D (følelserne som pinlighed, forstyrrelse e.lign.), der strømmer ned og skaber de fysiske hændelser på det jordiske plan / 3D.

De hændelser, som sker på det jordiske plan, gentager sig indtil vi ændrer på energiindstillingerne på det energimæssige plan.

I takt med at vi ændrer energiindstillingerne i den 4. dimension, vil 5D respondere. Der vil strømme nye impulser fra det åndelige plan/ 5D, som bringer 4D energiindstillingerne i nye udfordringer. Disse nye indstillinger i den 4. dimension vil bringe os ud i nye jordiske situationer med nye jordiske udfordringer, som har til hensigt at bibringe os oplevelser og læring.

Dette er de cyklusser imellem de TRE PLANER, som udspiller sig i takt med, at du gennemlever din plan for livet 🤍

Lukket for kommentarer.