Hvid: I har nu været igennem et intenst år, som havde til formål at vække jer. Nu er tiden kommet til, at en ny fase skal starte.
At vågne betyder mange ting. Der er sandheder, som ligger skjult og som man skal bruge kræfter for at finde frem til. Det er en del af den åndelige udviklingsvej at blive bedre til at tænke selv. Men, der er også andre ting, man skal vågne for. Verdenssynet for eksempel, for slet ikke at tale om menneskesynet og dyresynet.
I skal vågne op for et nyt syn på computerteknologi i forhold til menneskesyn – herunder selvfølgelig AI. I ser omvendt på denne problematik. I ser teknologien før mennesket, det er omvendt. I skal vågne op for, hvad penge er. Penge er en energi, som bruges til betaling for udveksling af ydelser. Også her ser i pengene, før mennesket. Dyr er guddommelige skabninger på jorden, ligesom I er. I ser ofte dyre som enten mad eller kæledyr, og er ikke vågne for, hvad dyr egentlig er. Mennesker er også guddommelige skabninger, som er forbundet til de højere åndelige dimensioner igennem deres sjælsenergi. I betragter ofte kroppen, som en selvstændig enhed, hvor hjernen styrer løjerne. Dette menneskesyn er både omvendt og alt for begrænset. I låner et fysisk legeme for en tid, og det skal I have respekt for. Men jeres egentlig fokus burde være på jeres energilegeme.
Den nye fase I står overfor nu, vil være anderledes end fasen i oplevede igennem det sidste år. I året som gik, fik I chancen for at blive vækket. Nogle fangede ikke, hvad der skete og de skal have lov til at leve deres liv i fred. I andre som fangede, hvad der skete, I skal i gang med en ny fase, som for mange kan være lige så svært, som det forgange år. Og denne fase kommer til at være længere end 1 år.
I skal have en masse ud af jeres liv, for at få en masse nyt ind. I skal have de nye syn på verden, penge, mennesker, dyr mv. ind, men for at dette kan lade sig gøre, så skal I slippe det gamle. Man kan ikke rejse til 4D og 5D på et kompromis. Opstigningen er meget definitiv. Der kommer ikke noget nyt ind, før I har sluppet noget gammelt. Det er en udfordrende proces. Og det, som er mest udfordrende, er den følelsesmæssige forbindelse, som skal brydes til det gamle.
Det er en proces, der svarer til, at et eller andet dør omkring jer. Som I kender det, fra når I mister et menneske, skal flytte til et helt nyt sted, skal skilles, skifter job eller lignende. Ting, som ofte skaber større eller mindre kriser i menneskers liv og som kræver en indsats for at komme igennem. Det samme står I overfor nu. I skal i gang med at forstå, hvordan at man energimæssigt bryder med ting fra 3D, så man gør sig i stand til at hæve sig til de højere dimensioner 🤍