Min intuition har været min følgesvend igennem hele livet, og for et par uger siden fortalte den mig, at det var en god ide at lave et samlet dokument med links til de mennesker, som står på tærsklen til at vågne op. Nu er dette ene opslag blevet til tre opslag – se links nederst – og min intuition er tilfreds, og jeg kan mærke, at den havde ret. Siden jeg lavede opslaget, har jeg allerede haft brug for det en del gange.
Dette opslag, som du læser nu, er til de allerede vågne (gammel-vågne) – som nu står overfor at skulle rumme ca. 5 mio. danskere begynde at røre på sig. Når disse mennesker begynder at vågne, vil de række ud efter hjælp. Men det er samtidigt de samme mennesker, som har syntes, at sølvpapirshatte (de vågne) er nogle af de største tåber på jorden. Problemet er bare, at det er sølvpapirshattene, som har nogen af svarene og ikke mindst, en masse links.
Jeg tror ikke, at de sovende – som er ved at vågne – pludseligt kommer til at tale pænere til sølvpapirshattene, end de har gjort i snart 3 år. Og det kommer til at udfordre os, som betegner os som vågne. Derfor har jeg lavet dette opslag. Det kredser om 4 emner: Vågenhed, følelsesmæssig balance, kommunikation/dialog samt åndelighed/højere formål.
***
VÅGENHED
Det første du bør spørge dig selv om, det er, om du har dine argumenter i orden og, om du i virkeligheden selv er ’helt’ vågen. Denne globale opvågning handler ikke om en virus. Den handler om meget, meget mere. Hvis du kun kender til svar om virussen, så fordyb dig i ’Startpakken’ i nedenstående link, og sørg for selv, at blive vækket ordentligt.
FØLELSESMÆSSIG BALANCE
De sidste par år har krævet meget af de vågne, men den næste periode vil kræve mere. Den kommende tid vil være som en slags ’eksamen’, hvor vi bliver prøvet på, om vi kan forsvare vores vågenhed.
Denne eksamen kræver delvis, at man har sine argumenter og links på plads. Men den kræver også, at man kan holde sig selv i følelsesmæssig balance, når de sovende begynder at komme til en. Man må kunne undgå at hidse sig op og undgå at blive brændt ned. Man skal kunne holde sine grænser og alligevel kunne tage et skridt frem og møde verden. At kunne meste denne balance svarer til at kunne ’holde energien’.
At holde energien kræver både fasthed og fleksibilitet. Man må kunne stå fast samtidigt med, at man accepterer, at der opstår følelser inden i en. De følelser, som opstår inde i en – de er ENS EGNE. Man skal tage ansvar for disse og mærke dem. Følelser er energier, som løber i kroppen – og, når man mærker dem, transformeres de samtidigt med, at man tager ansvar og ejerskab for dem.
Det er ikke let at både føle alt, hvad der sker, og samtidigt kunne være i disse følelser, uden at føle sig kastet rundt i manegen. Bær over med dig selv, træn dine energiøvelser og gør det så godt du kan. Tag dig af dig selv først, og hjælp derefter andre.
KOMMUNIKATION OG DIALOG
Dem, som skal til at vågne, de vil blive følelsesmæssigt overvældede – og de skal igennem en turbulent tid. At fatte, at dem som man har udskammet længe, havde ret – det er ikke let. Det betyder, at nogen vil afkræve svar, beviser og forklaringer fra dig på en måde, hvor de måske ikke taler pænt og imødekommende. Det bør du træne dig i at kunne håndtere. Det kan gøres på mange måder, og en jeg vil anbefale er, at du linker til min Startpakke. Du kan også lave din egen version af startpakken, det afgørende er, at du undgår at skulle stå på mål for de vanvittige sandheder, som snart skal afsløres. Ved at linke til pakken og forvente, at de sovende selv begynder at læse, kan du beskytte dig selv.
ÅNDELIG OG DERMED HØJERE FORMÅL MED OPVÅGNINGSTIDEN
På et eller andet tidspunkt vil det begynde at stå klart for alle folk – sovende og vågne – at der var et højere formål med ALT, hvad der er sket de sidste par år. Der er selvfølgelig vinklen med, at cabalen skulle afsløres og fjernes – men der er også vinklen med, at jorden og dens beboere skulle hæves i frekvens og udvikle sig til at leve i 4D/5D.
Når vi skal igennem de kommende par år, kan det være godt at finde noget at støtte sig til. Og i mit perspektiv er der meget støtte at hente i forståelsen af frekvenshævningen. At blive hævet i frekvens er meget omfattende at forstå. Det laver både om på, hvad et menneske er – og det betyder dermed, at vi alle bygges om indvendigt. Men, det betyder også, at hele vores samfund skal bygges om, så det passer til de nye mennesker vi bliver og til de nye regler, som følger dette. Der er meget, som skal forklares og meget, som skal forstås – og jeg har forsøgt at tage hul på emnet i denne række videoer:
2020 – Opvågningen og videre derfra – YouTube
***
Link til de tre opslag til nyligt-vågnede:
1 – STARTPAKKEN – til nyligt vågnede (lonehjorth.dk)
2 – ET PAR GODE RÅD (lonehjorth.dk)
3 – HVAD SKAL JEG GØRE / DEN INDRE OPVÅGNING (lonehjorth.dk)